Pressemeddelelse: Skræddersy din udestue
Skræddersy din udestue
Forbrugerne efterspørger i højere grad individuelle boligløsninger, hvor familiens helt egen stil kommer til udtryk. Derfor har Win-Door i Løgumkloster udviklet et nyt koncept, hvor kunden selv er med til at designe udestuen derhjemme. Hele familien kan altså være med i detaljerne, når de lune sommeraftner skal forlænges med en udestue.
Win-Door i Løgumgårde har udviklet et nyt koncept, hvor familiens udestue bliver tegnet på stedet – ude privat hos kunden. ’Vi besøger kunden, hvor vi tager billeder af huset, uploader dem på vores bærbare, således at vi på stedet kan komme med et konkret og visuelt bud på en udestue. Vi drøfter detaljer, farver, design, kvalitet, behov samt pris’, siger Win-Door’s stifter og direktør Jan Muus og tilføjer, ’og vi kører selvfølgelig ikke, før kunden er tilfreds.’ På den måde kan Win-Door fremover tilbyde kunderne en skræddersyet udestue på stedet, således at hele familiens behov og ønsker bliver tilgodeset. Win-Door kører ud i hele Danmark, tegner op og leverer selvfølgelig også til hele landet.
Fra overdækning til udestue
Hvis man ikke er helt klar til at springe ud i den komplette udestueløsning, tilbyder Win-Door at begynde med en terasseoverdækning. Her får man mulighed for at eftermontere skyde- eller foldedøre, således at havestuen kan blive komplet over tid. Med professionel og engageret rådgivning hjælper Win-Door kunderne til at vælge den bedste løsning, der matcher kundens individuelle behov og pengepung. Det brede udvalg af kvalitetsmaterialer i f.eks. maghoni, plast, limetræ og alu/træ sikrer en udestue med optimalt indeklima.
Betal ved indflytning
Hos Win-Door betaler man først, når udestuen er indflytningsklar. Derudover har man også mulighed for selv at bestemme, hvor dyr løsningen bliver. Man kan vælge selv-, med- eller totalbyg – det handler om at finde den optimale kombination for den enkelte.
Samtidig er en udestue også en sikker investering, da det omgående forøger boligens kontantværdi. Det er bl.a. også årsagen til, at Win-Door oplever en stigende efterspørgsel på individuelle udestueløsninger. ’Vi er leveringsdygtige i alle tænkelige og utænkelige udestueløsninger – vi tager hånd om kundernes ideer og fører dem ud i livet’, siger Jan Muus.
4 lune facts om udestuer fra Win-Door
« En udestue fra Win-Door er den bedste investering, du kan gøre i din bolig – den forøger omgående boligens kontante værdi.
« Hos Win-Door opfylder vi dine drømme om en udestue på dine, din pengepungs og miljøets præmisser.
« En udestue fra Win-Door er stort set vedligeholdelsesfri – den skal aldrig males, den bliver aldrig utæt, og den skaller eller rådner aldrig.
« Med en udestue fra Win-Door er du sikret en kvalitetsløsning, som lever op til tidens skrappe miljøkrav – og dét til en yderst konkurrencedygtig pris.
For yderligere information kontakt Win-Door ApS i Løgumgårde på tlf. 74 74 36 49 eller email til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
Læs mere om Win-Door ApS på www.win-door-dk
Fakta om Win-Door ApS
Win-Door er en danskejet virksomhed, som er etableret i Løgumgårde i 2000. Win-Door ejes og drives af Jan Muus og Jens Thams, som har mere end 30 års erfaring med køb og salg af vinduer mv. Virksomheden har specialiseret sig i at levere foldedøre, vinterhaver, døre og vinduer af høj kvalitet til boligejere i hele Danmark. Den grundlæggende forretningsfilosofi er, at gennem særligt fokus på kvalitet, direkte import og professionel rådgivning kan Win-Door til enhver tid levere det bedste resultat – til den bedste pris.
Senest opdateret (Tirsdag, 31. maj 2011 15:02)
